Der er en åbenlys forskel på, om man ønsker at afleverer en single til fx streaming, eller om man ønsker at lave et sammenhængende musikalsk værk, såsom en EP eller et album.
Der er to forskellige sitiuationer, når man sidder som mastering eng. og får sit materiale, hver med sine egne udfordringer.
Kontinuitet i Mastering
"Skab et homogent produkt"
Mastering - Skab en sammenhæng, eller kast konkurrenterne i støvet.
Hvis jeg sidder med et album med én artist /band, så skal jeg, uanset forskellene i instrumentering, energi / intensitet, feeling osv, skabe en eller anden form for musikalsk sammenhæng mellem de individuelle numre. Jeg kan få tilsendt et album, som er indspillet over en lang tidsperiode, forskellige indspilningsstudier, eller mixet af forskellige folk.
Det kan med andre ord være meget forskelligt materiale som jeg får.
"Jeg må skabe en kontinuerligtet i lyden, lave et homogent materiale til artisten / pladeselskabet"
Med en pop-plade skal vokalen fx være kontinuerlig , konsekvent sang efter sang. I The Hideout Studio i Aalborg laver vi også rigtig meget instrumentalmusik, her gælder der de samme principper, her kan lead instrumentet fx være din "vokal", musikkens stemme.
Det kan være en kende angstprovokerende at arbejde med, hvis der er en stor sonisk forskel nummer til nummer, hvilket igen kan forværes af skiftende studier, producere osv, hvilket jo bestemt ikke er utænkeligt i den moderne musikbranche.
Har du et nummer som er klar til mastering? Så tag fat i os her
Men selvom at musikken er indspillet, produceret og mixet i samme studie, så kan der som før nævnt, stadig være en kæmpe forskel nummer til nummer. Måden hvorpå producer, band eller mix engineer tænker musikken på, kan gennem processen ændre sig løbende, hvilket faktisk ofte kan være ret sjovt at gætte på, når man sidder med sit master-
"Hvilket nummer blev mon lavet først?"
Der er fx ofte forskel på hvor højt vokal / lead instrument er, hvor meget bas der er i mixet, bare en skiftende grundtonen numrene imellem kan ændre dette forhold mellem bund og top.
"Single og klar til at mingle"
Ja okay, lidt clickbait titel....men lyt lige til mig.
Det hænder at jeg modtager materiale, som kommer fra forskellige artister / som består af forskellige forskellige solister, hvilket er en helt særlig problemstilling i mastering.
I dette tilfælde forsøger jeg at skabe en homogen lytteoplevelse, numrene indbyrdes, forsøger at skabe illusionen af, at de er tiltænkt til samme album / sameksisterer som en enhed....... hvilket de ikke nødvendigvis er....
Der er stor chance ( læs : risiko ) for at de individuelle numre er meget langt fra hinanden, og at jeg i processen for at skabe et homogent materiale, kommer til at rykke de individuelle numre så langt væk fra deres soniske udgangspunkt, at de individuelt mister deres oprindelige kvaliteter, hvilket er en diplomatisk måde at formulerer sætningen : "ødelægge noget ellers glimrende musik".
I begge scenarier prøver jeg at skabe et homogent indhold, hvor numrene kan sameksisterer som et samlet musikalsk produkt.
Disse problemstillinger skal jeg have for øje, parallelt med de øvrige processer i mastering / mit arbejde. Ideelt set, vil jeg jo egentlig helst bare forsøge at "presse de sidste dråber ud af hvert nummer", samtidig med at jeg har helheden for øje......... Det virker som en mildest talt utaknemmelig opgave, men ikke umulig.
Mastering : Altid et kompromis / undgå at fuck et godt mix op.
Sommetider må jeg simpelthen ofre et eller to numre på et album, altså gå på kompromis med disse, for at skabe et sammenhængende musikalsk vellydende produkt.
Jeg har fornyligt siddet med et album, hvor 7 ud af 9 numre var mixet af en teknikker, og de sidste 2 var mixet af to forskellige teknikere, i dette tilfælde er det nok ret åbenlyst hvilke numre der måtte rette ind sonisk. Musikken må bestemt ikke "lyde dårligere" når jeg har arbejdet med det, det giver sig selv, men ikke alt i et sådan scenarie bliver bedre.... ud over den overordnede musikalske forståelse af en samling numre, den bliver altid bedre.
Giv mig en liste!!
Det er nu gentagne gange skrevet, at musikken skal passe sammen indbyrdes, rent sonisk, men det største "musikalske ryk" man som lytter kan opleve, når lytteren udforsker musikken, findes selvsagt mellem to numre, altså fra fx åbningsnummeret og 2´eren.
Af denne årsag er det super vigtigt, for mig, at få tilsendt et tracksheet på forhånd, altså en oversigt over titler og deres indbyrdes placering på et album, eventuelt også metadata, hvis musikken skal til tryk fx.
Ved at have denne liste på forhånd kan jeg, ideelt set, forberede de enkelte numre til at bevæge sig sonisk gnidningsfrit mellem de forskellige stykker på albummet.
Konkret lytter jeg først til musikken, hele albummet, gerne i Izotope RX først, men det tager vi lige en anden dag.
Når jeg har dannet mig et overblik over materialet, så finder jeg typisk det track som jeg bedst kan lide, hvilket jo er super subjektivt I know, og laver dette nummer færdig. Når jeg er færdig med første nummer, så bliver det referencen for det resterende arbejde, ikke at jeg har nummeret i baghovedet konstant, tværtimod så holder jeg fokus på det track som jeg rent faktisk arbejder med.
Men når de individuelle numre på albumet er "færdige", altså jeg individuelt er tilfreds med hvert track, så hopper jeg meget simpelt mellem numrene på pladen, lytter og retter til. Ofte foregår det først og fremmest med til EQ, Fab-ProQ, mellem mine to "slut limiterer", det er en "ikke invasiv" tilgang til problemstillingen, som kan skabe utrolige resultater. 20/80 reglen er bestemt gældende her!
Det er i grove træk min tilgang til denne problemstilling, jeg håber at det har været oplysende.
Kh Jacob Nørgaard, The Hideout Studio
