Sådan udgiver du din musik - gennem vores lydstudie
Vi oplever ofterer og ofterer at bands og artister står efter endt produktion og er i tvivl om, hvad der egentlig skal ske med musikken nu. De har måske fået indspillet i et musikstudie og er nu klar med et resultat, som de er klar til at præsenterer for verdenen!
Fat mod, vi er med dig hele vejen!
Vi levere ydelser ud over det sædvanlige - Tjek dem ud her

Med The Hideout Studio´s Udgivelses pakke opnår I følgende:
-
Jeres musik bliver distribueret online på platforme som: Spotify, YouSee Music, Telmore Music, Youtube osv.
-
Vi i The Hideout Studio står for de fleste tekniske opgaver med distribution, herunder:
- Kontakt til Aggregator
- Upload af Distributions Filer
- Eventuel generering af ISRC-koder.
-
I beholder selvfølgelig 100 % af jeres rettigheder
-
Mulighed for tilkøb af "promo pakke", hvor jeres musik bliver præsenteret for mere end 40 Danske Radiostationer, uanset om musikken er indspillet, mixet eller masteret hos os.
"Hvordan udgiver jeg min musik?"
Et lydstudie der er med dig hele vejen!

Musik er på mange måder en flygtig og uhåndgribelig størelse, indtil at det udmønter sig i et konkret produkt, det kan være i form af en fysisk udgivelse på vinyl / CD, digital udgivelse til streaming, på noder eller til en koncert.
Vi er super stolte af at kunne være med hele vejen, fra Idé til, Indspilning i studiet, i
Aalborg, efterfølgende produktion, mix, færdig master og eventuelt SoMe materiale.
Når du/ I har indspillet jeres musik, fået de individuelle spor mixet og fået det færdige
master, så opstår der for nogle helt naturlige næste skridt, nemlig udgivelsen.
Der er tre hovedgrupper, som har rettigheder til musik.
1. Skabende kunstnere og musikforlag (Koda)
Denne gruppe omfatter komponister og sangskrivere (ophavspersoner), der har skabt
musikværket ved at sætte noder og tekst sammen. Musikforlag er også en del af denne gruppe.
Koda er et non-profit, kollektivt forvaltningsselskab, som varetager rettighederne for
skabende kunstnere og musikforlag i Danmark.
For at bruge musik i Danmark skal man kontakte Koda for at få tilladelse til at bruge de
rettigheder, der tilhører komponister, sangskrivere og musikforlag.
Hvis man ønsker at bruge musik i specielle sammenhænge som reklamer,
pornografi eller politik (de ideelle rettigheder), skal man også indhente særskilt
tilladelse fra den skabende kunstner og/eller deres musikforlag.
2. Udøvende kunstnere
Denne gruppe omfatter artister og musikere, som fremfører teksten og spiller musikken. Deres rettigheder kaldes artistrettigheder. En udøvende kunstner kan også være en skabende kunstner, hvis de har skrevet deres egen musik. Når man bruger en indspilning, vil tilladelsen vedrørende de udøvende kunstneres rettigheder ofte blive givet af pladeselskabet, da disse rettigheder typisk administreres sammen med pladeselskabernes rettigheder.
3. Pladeselskaber og Gramex
Den tredje gruppe omfatter pladeselskaber eller producenter, som har finansieret og produceret en indspilning af et musikværk. Deres rettigheder kaldes producentrettigheder, indspilningsrettigheder eller masterrettigheder. For at bruge en indspilning, skal man også indhente tilladelse fra indehaveren af producentrettighederne, som som regel er pladeselskabet, der har udgivet musikken. I Danmark repræsenterer Gramex både pladeselskaber og udøvende kunstnere i visse tilfælde og kan udstede tilladelser til bestemte former for online-brug, såsom internetradio, web-tv, baggrundsmusik på hjemmesider og video on demand af radio- og tv-udsendelser. I andre tilfælde skal man indhente tilladelse direkte fra pladeselskabet, som typisk også repræsenterer udøvende kunstnere.
Her kommer en gennemgang af de fire vigtigeste parter, når musikken skal udgives:
Koda, Gramex, NCB og Aggregator
![]() | ![]() | ![]() | ![]() |
---|
For at kunne få afregning for din musik ( Royalties ), skal din musik tilknyttes et "Performing Right Organisations" (PROs), I Danmark vil det typisk være Koda
Koda kort fortalt
Hvis din musik spilles offentligt, så er det helt oplagt at blive medlem af Koda, det er uanset om det er dig selv, eller andre der spiller din musik. Koda forvalter dine rettigheder og sørger for, at du får betaling, når din musik bliver brugt offentligt ( TV, radio, streamingtjenester, offentlige cafeer, butikker, træningscentre, koncerter osv. )
Se mere om Koda, rettigheder og roller i musikbranchen
Bliv medlem af Koda
Det koster 650 kr. i indmeldelse hos Koda, der er tale om et engangsbeløb, herfra er der ingen omkostninger forbundet med medlemsskabet.
Meld dig ind her
Fun Fact : Ifølge ophavsretloven er musikværker beskyttede fra det øjeblik, de er skabt og indtil 70 år er efter komponistens eller sangskrivernes dødsår. Kilde KODA
Hvornår skal du registrere din udgivelse hos Koda?
Koda anbefaler af du registrerer din musik senest 14 dage før en udgivelse, og selvfølgelig før at den spilles offentligt.
Registrer dit værk hos Koda
Når du har indspillet din musik, eventuelt hos os i The Hideout Studio, så er du klar til at registrer dit værk hos Koda
Konkret skal du registrer dit værk hos Koda, her er en rigtig fin video fra Koda selv, hvor de gennemgår processen
Når du har været i lydstudiet, hvordan er fordelingen af andele mellem ophavspersoner?
"Når man registrerer værker hos Koda og NCB er det vigtigt, at man er opmærksom på de forskellige kategorier af rettigheder ophavsretten beskytter og skelner klart mellem f.eks. autorrettigheder (komponister, tekstforfattere, oversættere og arrangører) og udøverrettigheder (musikere og sangere, der medvirker ved fremførelsen af værket live eller på indspilninger).
Koda forvalter alene rettigheder for komponister, tekstforfattere, oversættere og arrangører samt forlagsrettigheder.
Udøverne har deres egen beskyttelse i kraft af det, der i ophavsretten kaldes de nærtstående rettigheder. I Danmark forvaltes disse rettigheder på musikkens område ikke af Koda og NCB men af Gramex.
Når du registrerer et værk i Koda, skal du altså ikke anføre de medvirkende musikere som rettighedshavere, men alene de autorer, der har bidraget med komposition og tekst eller har haft en rolle som arrangør eller tekstbearbejder med en indsats, der i sig selv skønnes at kunne beskyttes efter ophavsrettens autor- eller bearbejderbeskyttelse.
Fordelingen af andele på et værk skal afspejle den indsats, den enkelte har ydet til at skabe værket. Hvis I fx har været to om at lave et nummer og er enige om, at I har bidraget lige meget til skabelsen, skal I fordele rettighederne, så I har 50 procent hver. Det betyder i sidste ende, at I hver får halvdelen af den udbetaling, jeres nummer kommer til at generere.
Sådan kan du fordele andele
Via dit medlemskab af Koda er du forpligtet til at følge Kodas retningslinjer for procentfordeling. Du kan benytte enten Kodas standardfordeling eller en såkaldt aftalt fordeling.
-
Standardfordeling
Hvis et værk har standardfordeling betyder det, at komponisterne ligeligt deler 50 procent, og at tekstforfatterne ligeligt deler de resterende 50 procent. Har værket ingen tekst, deler komponisterne 100 procent ligeligt mellem sig.
-
Aftalt fordeling
Hvis alle komponister og tekstforfattere til et værk er enige om, at rettighederne ikke skal fordeles ligeligt, kan man aftale en anden fordeling. Selv ved aftalt fordeling er der dog visse minimums- og maksimumsgrænser, som skal overholdes. For fordeling af Koda-andele gælder: -
at komponisterne tilsammen skal have minimum 25% og maksimum 75%
-
at forfatterne tilsammen skal have minimum 25% og maksimum 75%.
-
at ingen komponist eller forfatter få en andel på mindre end 1 %.
Inden for disse grænser kan der deles ulige mellem henholdsvis komponisterne og forfatterne. For fordeling af NCB andele er der ingen top- eller bundgrænser for fordelingen mellem musik og tekst.
Arrangør- og oversætterandel
For arrangementer og oversættelser er den maksimale andel på 16,67 procent, når der er tale om et dansk værk. Er der tale om både arrangement og oversættelse, deler arrangør og oversætter andelen på maksimum 16,67 procent. Er der tale om et arrangement eller oversættelse af et udenlandsk værk, afhænger andelen af de regler, der gælder for de udenlandske ophavspersoners forvaltningsselskab.
Producerens rolle
Producerbegrebet anvendes om et stort antal funktioner i forbindelse med musikproduktion, og det er vores erfaring, at producere i dag i nogle tilfælde spiller en større rolle, end de før har gjort.
En producer kan yde teknisk assistance og få betaling for det, uden at sangskriveren afgiver rettigheder, men producere kan også være med til at bearbejde musikken i en sådan grad, at de kan være berettiget til en arrangørandel. Derudover kan en producere gøres til co-writer og indgå i værkets fordeling som komponist eller tekstforfatter, hvis den kreative indsats berettiger til det.
Det er originalkomponisten, der afgør, om produceren har ydet en kreativt skabende indsats i musikken, der berettiger til en andel af rettighedspengene. Komponisten afgør, om indsatsen svarer til rollen som arrangør (der gives max. 16,67 procent) eller som komponist eller tekstforfatter (hvor der kan gives en hvilken som helst procentandel). Hvis I er flere komponister eller tekstforfattere på et musikværk, skal du være opmærksom på, at I alle skal være enige, hvis I vælger at bearbejde det producerede værk i fremtiden.
Anvender du en producer til at versionere dit eget original-materiale, er det en god ide at registrere dit eget original-materiale - samt gemme dokumentation for dette - før registreringen af den producerede version, således at der ikke efterfølgende opstår tvivl om, hvem der har bidraget med hvad.
Vi opfordrer til, at procentfordelingen af rettighederne afspejler den skabende indsats, og at aftalerne om procentandele sker tidligt i samarbejdet, og inden dit værk registreres hos Koda.
Ligedelingsprincippet
Koda fraråder, at ligedeling som fordelingsprincip anvendes uden vægtet hensyn til den enkeltes faktiske rolle som komponist, forfatter, arrangør eller oversætter. 80% af de tvistsager, der opstår i Koda skyldes, at originalautorerne har ladet sig overtale til at ligedele med f.eks bandmedlemmer eller andre, der ikke har en faktisk rolle som komponist, forfatter, arrangør eller oversætter. Det er åbenbart, at man i ophavsretten ikke har sigtet på at yde beskyttelse som autor til udøvere og andre, der alene bidrager til et værk med almindelige musikerhåndværksmæssige eller tekniske elementer. Tværtimod har man valgt at tillægge de udøvende kunstnere en egen, selvstændig beskyttelse i form af de nærtstående rettigheder, jvf. bestemmelsen i ophavsretslovens § 65. Kodas forvaltning sigter ikke på forvaltning af sådanne bidrag.
Værker med flere rettighedshavere
Når du registrerer et værk med flere rettighedshavere i Mit Koda, får alle involverede rettighedshavere automatisk besked, når du har sendt værkregistreringen. På samme måde vil du også få besked, hvis andre registrerer et værk med dig som rettighedshaver."
GRAMEX

Koda og Gramex er to forskellige organisationer, der begge sikrer betaling til musikkens rettighedshavere for offentlig brug af deres musik. Men det er forskellige rettigheder de varetager.
Gramex varetager rettigheder på vegne af producenter (pladeselskaber, selvudgivere) og udøvende kunstnere (musikere, artister), der medvirker på udgivelserne. Koda varetager derimod rettigheder på vegne af de skabende kunstnere, der skriver tekst og musik: komponister, sangskrivere og musikforlag.
Hvis man både har skrevet tekst/musik og medvirket på indspilningen, har man ret til betaling fra både Koda og Gramex, når musikken bliver spillet i radioen. Men man bliver ikke automatisk medlem af den ene organisation, fordi man er medlem af den anden.
Koda og Gramex samarbejder for at gøre det så nemt som muligt for kunderne at afspille musik. For eksempel skal en butik eller cafe derfor kun henvende sig ét sted, nemlig hos Koda, for at indgå en samlet aftale.
Tjen pengen
på din musik
med Gramex
Når du/I har Indspillet, mixet og mastered dit/ jeres nummer, så skal man holde sig følgende spørgsmål for øje :
"Hvem har gjordt hvad?" Hvem har skrevet hvad? Hvem har indspillet hvilke instrumenter? osv
Der er en lille finurlighed ved Gramex, for du kan ikke melde dig ind i Gramex direkte, men du bliver tilbudt medlemskab, når du har optjent Gramex-penge. Det vigtigste er, at du får anmeldt din udgivelse på en studieliste. Når det er gjort, skal du være lidt tålmodig.
Først når Gramex har modtaget og indlæst rapportering fra radio og tv, registrerer de din studieliste i deres system. Derefter sender de dig og alle de andre musikere på udgivelsen, der endnu ikke er Gramex-medlemmer, en velkomstmail med et link til en medlemserklæring.
Den skal du udfylde og underskrive med MitID – så bliver du medlem. Det er gratis.
Hvis du selv har udgivet og også medvirker på indspilningen, får du to mails: en som kunstner og en som producent. Dette sker, fordi du som selvudgiver har to roller – både som producent (pladeselskab) og som udøvende kunstner (musiker/artist). Du får derfor to forskellige Gramex-numre, to forskellige udbetalinger og to forskellige stemmesedler til Gramex' generalforsamling.
Som medlem kan du på Gramex' online selvbetjeningsportal, Mit Gramex, koble begge dine Gramex-numre til det samme login, så du kan følge med i alle dine registreringer og udbetalinger ét sted.

ISRC Koder - "CPR-nummer til din musik"
ISRC står for International Standard Recording Code, en helt unik kode som identificerer, og følger, hvert enkelt track.
Gramex udsteder ISRC-koder til danske pladeselskaber og producenter, dette er helt gratis.
ISRC-koder er som sagt unikke, men mange Distributører, herunder DiGiDI, tilbyder også denne service. Du laver selv din kode, efter at du har fået tildelt dine "Initialer" fra Fx Gramex.
Hvis du fx får tildelt "initialerne" (First Registrant Code) "G8X"
kunne din første single i 2024 hede følgende:
DK/G8X/24/00001
Din anden single i 2024 kunne hede følgende:
DK/G8X/24/00002
osv.
Gramex har lavet denne lille guide:
ISRC-Kode Skridt for skridt
-
Første gang du skal udgive musik, skal du bestille en ISRC-producentkode her:
Bestil en ISRC-producentkode
-
I løbet af 1-2 arbejdsdage får du en mail fra os med din unikke producentkode og en vejledning. Alle ISRC-koder til dine fremtidige udgivelser skal du selv lave ud fra den kode:
Sådan opbygger du ISRC-koder
-
Det er dig som producent, der skal sørge for at tildele unikke ISRC-koder til hvert enkelt track. Husk at holde styr på, hvilke koder du tildeler hvilke tracks:
Sådan bruger du ISRC-koder i praksis
-
Når udgivelsen er færdig, skal du anmelde den til Gramex på en studieliste. Så sikrer du både dig og musikerne betaling, hvis den bliver spillet i radio/tv:
Udfyld en studieliste
-
Gramex registrerer studielisten, når/hvis udgivelsen er blevet spillet i radio/tv. Nye producenter og musikere får automatisk tilbudt medlemskab via e-mail. Man er ikke medlem af Gramex, fordi man har fået en ISRC-producentkode:
Sådan bliver du medlem
-
ISRC-koden er ikke det samme som en EAN-stregkode:
Sådan får du en EAN-stregkode
-
Udgiver du musik for første gang? Vi har samlet et par tips:
Skal du selv udgive musik?

Få din musik på Spotify, dette skal du have klar
Dette skal du have klar for at udgive digitalt
Udgiv musik
Når du skal udgive din musik, efter at det er blevet indspillet i et lydstudie, mixet og mastered, er det godt at have styr på alt, hvad der skal bruges, inden du går i gang med registreringen. Du skal bruge følgende filer og metadata til din udgivelse:
Kunstnernavn: Dit eller dit bands navn. Dette er navnet på den eller de kunstnere, der hovedsageligt optræder på udgivelsen; 'primary artists'. Er I flere kunstnere på udgivelsen, indtastes disse én ad gangen, så alle får et link til deres egne artist profiler på musiktjenesterne. Er der fire eller flere primary artists, skal udgivelsen noteres med Various Artists på album niveau, og så med hver enkelte kunstner på track niveau. Er I to kunstnere, som altid optræder sammen som fx Nik & Jay, gøres en undtagelse, og navnene skrives sammen. Er det en udgivelse af et klassisk værk, er det altså navnet på personen, som har indspillet musikken og optræder på tracket, ikke navnet på komponisten, som skal stå som primary artist.
Titel
Her menes titlen på dit album/EP/single, og på track niveau skrives hver enkelte nummers titel. Udgiver du en single, skal titlen på album niveau og track niveau være fuldstændigt identiske. Der må ikke tilføjes ekstra information i titler som fx ”feat. Kunstner” eller ”Dubstep Remix” o.lign. Medvirkende tilføjes kun i felterne, som hører dertil, og titel versioner tilføjes i title version felterne. Skriv ikke “original” i version felterne. Det er implicit at nummeret er originalen, hvis det ikke har en version.
Medvirkende: Her tales om komponister og sangskrivere, som er obligatoriske at tilføje, samt eventuelle featuring artists, producere og remixere både på album niveau eller blot track niveau. Songwriters skal som det eneste felt udfyldes med personens fulde, borgerlige navn - ikke kunstnernavnet. Desuden er det muligt at tilføje 'performers' dvs bandmedlemmer eller andre udøvende musikere på udgivelsen. Under Performers kan tilføjes 'primary performer', 'featured performer' og 'non-featured performer'. Sidstnævnte er til de udøvende musikere, som ikke skal fremgå på musiktjenesterne, men som det kan være fint at have stående i sin metadata.
Genre
Du har mulighed for at vælge en hovedgenre og dernæst en subgenre. Vælg som hovedregel ikke noget alt for obskurt, så du er sikker på, at musiktjenesterne har de samme valgmuligheder hos sig.
Imprint
Dette er dit labelnavn. Har du udgivet under dit labelnavn før, vil du kunne finde det i rullemenuen, og ellers har du mulighed for selv at tilføje et nyt. Du vælger selv, om du vil bruge dit kunstnernavn eller noget andet, du har fundet på, selvfølgelig må man dog ikke skrive fx “Sony Music”.
Sprog
Du vil blive bedt om at angive sprog to forskellige steder; Meta Language (det sprog din metadata er skrevet på), og Lyrics Language (det sprog din sangtekst synges på). Du kan fx have en sang, som har en spansk titel, men derudover synges på dansk. Så skal Metadata Language være ”spansk” og Lyrics Language være ”dansk”. Er dit track instrumentalt, vælges “Instrumental - doesn’t contain lyrics”.
Publishing obligations: Du vil blive spurgt om din udgivelse er enten: 1) 100% kontrolleret af dig/dit eget label (hvilket den ved selvudgivelser som oftest er), 2) mindre end 100% kontrolleret af dig/dit label (hvortil man må tilføje en publisher i det dertilhørende felt, eller 3) om det er Public Domain (fx en genindspilning af et gammel klassisk værk, hvis ophavsret er udløbet). Udgiver du et covernummer, skal du vælge nr 2. “Less than 100%…”. Læg derudover ikke alt for mange kræfter i denne sektion, da den er noget overflødig, idet den slet ikke ville være der, hvis det kun var DiGiDi, der brugte The Orchards Workstation. Det drejer sig om nogle amerikanske mekaniske rettigheder for downloads i USA, som The Orchard alligevel ikke skal ind over hos DiGiDis andelshavere. Så om du vælger mulighed 1 eller 2 er hip som hap (udover som sagt hvis du udgiver et covernummer). Downloades din musik i stor stil i USA, så tag dog lige fat i DiGiDi om dette.
Releasedato
Den dato, du ønsker din musik skal komme online på. For at være sikker på at udgivelsen når at gå igennem på alle tjenester, anbefaler vi, at du registrerer og leverer din udgivelse mindst 14 dage før releasedatoen. Skal din udgivelse pitches til playlister, skal den submittes aller senest 5 uger før releasedatoen, da alt pitching arbejde foregår inden releasedatoen.
Tjenester og territorier: Du har som udgangspunkt ikke mulighed for at vælge fra og til mht hvilke services, du ønsker din udgivelse skal leveres til. Dette for at imødekomme tjenesternes ønske om, at man selvfølgelig leverer til dem alle sammen. Dette giver også god mening ift, at dine fans kan bruge vidt forskellige tjenester, og man vil jo gerne nå dem alle sammen. Der er ingen prisforskel mht hvor mange eller få tjenester, din udgivelse blive leveret til. Er der bestemte tjenester, du af gode grunde ikke vil på, kan dette noteres i ”Special Instructions” feltet på udgivelsens Basic sektion. Territorierne kan du frit vælge fra eller til. Som standard er det indstillet, så der leveres World Wide.
Coverbillede
Dit coverbillede skal være i JPG eller TIF, det skal være kvadratisk, mindst 3000x3000 pixel, max 6000x6000pixel og i RGB format.
Lydfiler: Vi skal bruge dine lydfiler i .wav format, 24bit stereo, mindst 44.1 KhZ.
EAN kode (UPC): EAN koden kan du få gratis direkte igennem systemet undervejs i din registrering. Er du medlem af fx Dansk Musiker Forbund (DMF), Dansk Artist Forbund (DAF) og andre, kan du også få en kode derigennem.
ISRC kode: ISRC koderne kan du ligeledes få gratis direkte igennem systemet undervejs i din registrering, eller du kan få din egen producentkode at lave ISRC koderne ud fra via Gramex. Læs mere her.
Vi er stolte af at bruge danske Digidi, en fantastisk serviceminded dansk distributør. Her er deres liste over, hvad man skal have klar før man udgiver.