Kunstner: More - Trommer: Jakob Jensen - Bas: Andreas Ugilt - Keys: Nikolaj Nielsen - Guitar: Jacob Hansen - Vokal: Lukas Kristensen
Indspilning
Vi havde super hyggeligt besøg af bandet "More", bandet havde set vores arbejde, og ville gerne have nogle live sessions indspillet i studiet. Der var tale om smukt håndspillet rock!
Vi var super glade for besøget og indspilningen gik helt smertefrit, hvormed bandet var tydeligt godt sammenspillet og forberedt.
Mixing
Nu begynder processen, hvor vi mixer numrene og første udkast sendes til revision hos bandet.
Hovedparten af vores arbejde i studiet er faktisk indspilning, mixing og mastering af musik, vi er først og fremmest et lydstudie.
I den del af processen kombineres de individuelle spor, til det samlede stereo spor. Mix er også en meget kreativ proces, hvor rigtig mange valg kan træffes, det kan være et kaninhul man begiver sig ud på, når denne del af arbejdet går i gang. Jeg vil vove den påstand, at det sjældent er særligt effektivt at mixe sit eget materiale, af flere årsager.
Man er kunstnerisk, og dermed også følelsesmæssigt, investeret i sit eget materiale, hvilket kan i nogle tilfælde lede fokus væk fra mixet, og mere ind i processen.
Det er spændende at mixe, men som med så meget andet, så hjælper det at øve sige. Vi har mere end 11 års erfaring med mixing, så vi ved hvad vi laver.
Hvis man mixer sit eget materiale, så kan man altid "lige prøve noget", altid "lige se om det ikke kunne være fedt at"..... Det bliver ved
I The Hideout Studio har vi stor erfaring med disse valg, vi har også noget super fedt gear, men det er værktøj i sidste ende. Vi kommer med erfaring og en dyb passion for musik, for i sidste ende er det det hele handler om, nemlig musikken.
Live Session - Vis hvem du er!
Jeg er overbevist om, at noget det der virkelig trækker artister mod vores Live Sessions, er erkendelsen af at konkurrencen i voldsom. Alle kæmper om folks og spillesteders opmærksomhed.
Vi har et produkt der er prismæssigt utroligt konkurencedygtigt, årsagen til dette er simpel, vi har alt inhouse og har lavet en fremgangsmåde, som kan holde priserne nede, samtidig med at produktet er på øverste hylde. Vi kan ikke lave kæmpe produktioner, som konkurrerer med produktionsselskaberne, og det ønsker vi forøvrigt heller ikke. Vi har lavet en model, hvor vi kan tilbyde et produkt som er af top professionel kvalitet, uden at det koster en formue.
En live session er live, det giver artisternes kunder/ mulige kunder et helt nøgternt billede af, hvad de som kunder kan forvente hvis de booker det pågældne band.